En større offentlig sektor får ikke vores hverdag til at hænge bedre sammen. Det gør i stedet en mere fleksibel velfærdsservice.
Frit valg og brug af private aktører er sund fornuft – ikke ideologi.
Det handler ikke om at private virksomheder skal overtage vores velfærdssamfund. Det handler om at sikre danskerne den bedste service og reel indflydelse. Vi skal derfor altid sikre os, at det er dem, der kan levere den bedste service til den bedste pris, der får opgaven.
KØDBYEN SKAL VÆRE ET TRYGT OMRÅDE FOR ALLE
For Venstre er det afgørende, at området er trygt for alle, der bor og færdes her. Det vil jeg arbejde for, at det bliver ved med at være 💙
Læserbrev: For to år siden fik Venstre sikret, at der også fortsat var penge i kommunes budget til at holde området omkring stofindtagelsesrummet H17 i Kødbyen rent for stofrelateret affald og have en vagt på om natten for at skabe tryghed. To år senere glæder det mig at erfare, at pengene -...
VENSTRES ÅRELANGE KAMP FOR ET KOMMUNALT ORDENSKORPS SER UD TIL AT LYKKES 👩✈️
Venstres gruppeformand i København, Flemming Steen Munch, lancerede i 2017 ideen om et kommunalt ordenskorps, der kan hjælpe politiet med at sikre ro, orden og tryghed for borgerne. Til forhandlingerne om Budget 2021 fik vi de andre partier i Borgerrepræsentationen med på idéen, og nu har vores forhandlere ved politiforhandlingerne tilsyneladende lykkedes med at bære kravet igennem, så vi som kommune kan få dén lovhjemmel, der skal få det hele til at lykkes.
Ros til regeringen for at lytte til Venstres ønsker - og kæmpe ros til vores kolleger på Christiansborg for at kæmpe kampen.
Vi glæder os til at se den endelige lovhjemmel - og til lokalt at sikre en bevilling til ordenskorpset, som efter planen kan komme på gaden i København til foråret 👍
Af Cecilia Lonning-Skovgaard
”Udfordringerne er altså så omfattende, at ordet pårørendekonsulent kommer til at klinge hult.
I Venstre i København er vi ikke i tvivl om, at de pårørende er samfundets absolut stærkeste ressource. Og de har naturligvis behov for både vejledning, sparring og forståelse for deres situation.
Men uden de større og afgørende bevillinger til handicapområdet, vil en pårørendekonsulent kun være som at gnide salt i såret…”
Læs hele indlægget i dagens Altinget af Karina Rohrberg Jessen (V), medlem af Borgerrepræsentationen og socialordfører i København, her
DEBAT: Socialministerens forslag om såkaldte pårørendekonsulenter kommer ikke til at gøre en nævneværdig forskel i forhold til de monumentale udfordringer, der er på socialområdet, skriver Karina Rohrberg Jessen.
VI VIL HAVE BOSTEDER MED EN SÆRLIG PROFIL I KØBENHAVN 💙
Det vil vi fordi, vi har som mennesker forskellige interesser, og muligheden for at dyrke dem er med til at skabe værdi i vores tilværelse. Bosteder med et særligt fokus giver mulighed for at skabe en stærk og meningsfyldt samhørighed mellem beboere, som har de samme interesser.
Profilbosteder kan fx være bosteder med særligt fokus på musik, sport eller kreativitet - mulighederne er mange.
Derfor har Venstre i dag fremlagt et forslag om etablering af profilbosteder i Københavns Kommune, og forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Vi glæder os derfor nu til at kunne arbejde videre med en konkret model for de enkelte bosteder i København, så vi kan få skabt nogle rammer, der i højere grad bidrager til, at beboerne kan trives og udfolde sig i overensstemmelse med deres egne ønsker, behov og interesser.
#venstre #borgernførst #yay #forligevilkår
I København har vi brug for faglært arbejdskraft. Derfor må og skal vi hjælpe de unge med at finde praktikpladser.
DEBAT: Lige nu er der akut mangel på praktikpladser for unge studerende. Hvis vi skal uddanne fremtidens arbejdskraft inden for en lang række fag, så går vejen gennem elev- og praktikpladser, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Andreas Keil (S).
SOCIALE BOSTEDER MED STØRRE FOKUS PÅ BEBOERNES INTERESSER OG STÆRKE FÆLLESSKABER.
Venstre ønsker, at de enkelte kommunale bosteder i København får en særlig profil med fokus på fx musik, sport eller kreativitet. Det handler om i højere grad at imødekommende borgernes individuelle interesser og skabe stærke og meningsfyldte fællesskaber.
“Mennesker som bor på et kommunalt bosted, skal også have mulighed for at leve hele liv - fx ved at kunne dyrke sine interesser. Derfor skal vi oprette profilbosteder, hvor der er sammenhæng mellem behov og muligheder! Her skal fokus være at tilgodese beboernes interesser og skabe stærke fællesskabe", siger Karina Rohrberg Jessen
Venstre stiller derfor på onsdag et konkret forslag i Socialudvalget i Københavns Kommune om etablering af profilbosteder.
I dag indgik vi budgetaftale for 2021 og blandt mange gode tiltag på socialområdet, er der særligt et, jeg glæder mig til at se ført ud i livet. Der er nemlig afsat midler til et mini-uddannelsesforløb for alle sagsbehandlere med temaet "Bedre samarbejde mellem forældre til børn med handicap og Københavns Kommune".
Bag den lange titel gemmer sig et forløb, hvis formål er at give sagsbehandlerne bedre forudsætninger for dels at forstå den samlede families situation og dels at møde forældrene i øjenhøjde med øget fokus på vejledning og rådgivning. Projektet er fireårigt, og det betyder at også nytilkomne sagsbehandlere vil skulle igennem forløbet i 2022, 2023 og 2024.
Familier med børn med særlige behov har altid været en hjertesag for mig! Hvis vi med det her tiltag kan sikre et mere åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og forvaltning, vil det være et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning. #minmærkesag #venstre #detblivergodt 💙💙💙
SOLID BLÅ-GRØN BUDGETAFTALE I HUS
Venstre har netop - sammen med en bred kreds af partier - indgået aftale om Københavns budget for 2021.
Vi har sikret, at det - i lyset af Corona - bliver lettere og billigere at drive virksomhed i København. Afgifter og gebyrer fjernes, og især turisterhvervet får hjælp. Det er godt for byen og for beskæftigelsen.
Københavnerne får en grønnere og sjovere by med ikke mindst en række nye fodbold- og håndboldfaciliteter.
Og så har vi skaffet penge til kampen mod social kontrol - og sikret mere tryghed for byens borgere i form af halinspektører, natteværter og Venstres mangeårige ønske om et kommende ordenskorps.
Alt i alt stærke liberale aftryk 💙
Tak til kollegerne fra de øvrige partier, til forvaltningen - og Flemming og Søren - for kampen !! Og tak til Dansk Erhverv, DGI Storkøbenhavn, DBU København, Halvagterne tilbage i København, Håndværkerforeningen København, Wonderful Copenhagen, Dansk Industri - DI, Danmarks Restauranter & Cafeer og mange andre for gode indspark !!
Jeg havde sammen med Laura Rosenvinge (S) stillet et medlemsforslag, som vi fik stemmet igennem. Det betyder, at alle borgere på de Københavnske dagstilbud kan se frem til en hurtig og sikker genåbning af deres dags- og beskæftigelsestilbud, så de igen kan komme tilbage til en genkendelig hverdag.
For mig har det været vigtigt, at vi får så mange som muligt tilbage til deres hverdag. Det er her, mange oplever at få indhold i deres liv, i fællesskab med deres venner. Derfor har vi bedt forvaltningen lave en plan, som kan skabe klarhed for disse borgere, og sætte fart på genåbningen så de snart kan vende tilbage til en mere normal hverdag.
I samme omgang blev det vedtaget, at vi i København vil tolker besøgsrestriktionerne så lempeligt som muligt - jfr.sundhedsstyrelsens anbefalinger -så udsatte borgere snarest kan gense deres kære.
Tak til hele socialudvalget for at vægte dette højt 💙
Rigtig god Kristlig himmelfarts ferie!
Om Mig
26. oktober 2018
Min motivation for at gå ind i politik udspringer af personlige erfaringer. Da Frederik, min søn, var 8 år fik han en blodprop i hjernen. For ham betød det en spastisk lammelse i højre side af kroppen. Og for os som familie betød det starten på en sej kamp for selv den mest basale hjælp. Firkantede regler og bureaukrati spænder ben. Og det er der brug for at ændre på.
” Du skal have det frie valg, når du vælger institution til dit barn. Du skal have det frie valg, når du vælger skole til dit barn. Du skal have det frie valg, når du vælger hvor og hvordan du vil tilbringe din alderdom”